Trekroner Apoteks opgave
Apotekets idegrundlag – mission:
København Trekroner Apotek forsyner hovedsageligt lokalområdet i Valby med lægemidler, apoteksforbeholdte varer og frihandelsvarer. Der sælges dog også til en bredere skare via e-handel.
Uanset kundetype er kunden altid i centrum. En let kontakt til apoteket skal opleves ved en hurtig og effektiv ekspedition forbundet med en høj faglighed og krydret med en god service, der sikrer kunden en optimal betjening.
Skrankerådgivningen samt diverse ydelser skal sikre, at kunden bliver klædt på til at håndtere den ordinerede medicin på en fornuftig måde. Endvidere er det apotekets opgave at få skabt opmærksomhed omkring forebyggelse af livsstilssygdomme ved at fokusere på risikofaktorerne til disse sygdomme via kampagner, projekter og via et tættere samarbejde med den øvrige sundhedssektor.
Trekroner Apotek vil til enhver tid overholde myndighedernes krav til denne form for virksomhed, men for at sikre vor udvikling, måler vi også regelmæssigt på vore egne målsætninger. Holder vi dem ikke, rettes tingene.